En BROMPTON er helt på niveau med en god hverdagscykel - det vil du selv kunne erfare med en prøvekørsel hos din BROMPTON forhandler. Allerede efter de første pedalomdrejninger vil du overraskes over, hvor komfortabel cyklen er med baghjulsaffjedring og meget præcise styreegenskaber.

Det er legende let at dreje og vende uden at slippe pedalen, både på smalle cykelstier og i skarpe kurver. De præcise og lette styreegenskaber skyldes primært de mindre hjul, der gør cyklen mere fleksibel og nemmere at håndtere. Accelerationsevne og hurtighed overgår langt alle forventninger. Når det skifter til grønt, er du hurtigt foran dine medcyklister og på længere strækninger kan du uden problemer søge vinddækning hos en forbløffet cykelrytter eller knallertfører.

BROMPTON er i foldet tilstand verdens mindste foldecykel og kan nemt og bekvemt tages med overalt - i tog, bus, bil, båd, på færge samt som ved fly rejse. I kombination med de offentlige transportmidler er en BROMPTON et godt alternativ til en bil og den sørger for, at du kommer netop derhen, hvor du vil. Samtidig undgår du at spilde tid, penge og nerver. Slut med cykeltyveri, slut med hærværk - din BROMPTON kommer med overalt og finder altid en plads i garderoben, under skrivebordet eller i bagagerummet. Så er den altid tør, i sikkerhed og lige ved hånden, klar til brug.